Fakse Ladeplads Sejlklub tilbyder igen i år et kursus i navigation og praktisk sejlads. Kurset giver kompetencer, der kan gøre det muligt at erhverve duelighedsbevis i både teoretisk navigation og praktisk sejlads.
Kurset starter mandag 28/10-2024 og strækker sig over ca. 15 gange á 2 timer.
Undervisningen er mandage kl. 19.00 til 21.00. Kursusdatoerne er endnu ikke helt fastlagt, men det forventes at slutte medio april med prøve i den teoretiske del og prøveaflæggelse medio juni for den praktiske del.
Det koster 2000 kr. for undervisningen, derudover skal der anskaffes bøger og undervisningsmateriale for ca. 600-700 kr. Ved prøveaflæggelse skal der betales for ekstern censor og duelighedsbevis.
Teoriprøve skal bestås for at kunne komme til den praktiske prøve. Praktisk prøve koster ca. kr. 1000 og består af 7-9 gang øvelsessejlads i skolebåden, samt klargøring og søsætning af skolebåden.
For at deltage skal man være aktivt medlem af Fakse Ladeplads Sejlklub, eller betale skolebådssejler- aktiv kontingent (se www.flsk.dk – klubben – ny i klubben).
For nye medlemmer (hvis man ikke allerede er meldt ind) / kursister er kontingentet kr. 300 for resten af år 2024 og i 2025 opkræves 950 kr. omkring 01/02-2025
Undervisningen foregår i Fakse Ladeplads Sejlklubs lokaler. Strandvejen 5, Faxe Ladeplads.
Tilmelding sendes til: gert2307@gmail.dk eller mobil 60924736. Gert Bøyesen
Tilmelding senest 20.10-24.
Vi kan maximalt være 15 kursister, optagelse går derfor efter først til mølle-princippet, hvis det skulle vise sig, at der er flere interesserede, end der er plads til.
Der er stadig plads til flere kursister.
Der vil være flere hjælpeinstruktører i løbet af perioden, så der mulighed for assistance hvis man har behov for det.