Mentor ordning

Nye sejleres udfordringer

For nye sejlere kan det være en udfordring at komme videre i sejlsporten/bådverden efter afsluttet forløb i en sejlerskole. Nogle nye sejlere står på springet til selv at blive bådejer, mens andre ønsker at kunne dyrke sejlads i lånte eller lejede klubbåde. Uanset hvilke af disse udfordringer, en ny sejler står med, er det vigtigt, at vedkommende kan finde relevant viden. Det kan man fx gøre med en mentorordning.

Mentorers opgaver

Med en mentorordning kan man vejlede nye voksne sejlere. Mentorers rolle og opgaver er at oplyse nye sejlere om alt fra lavpraktiske ting vedr. klub og havn samt at vejlede i mere sejladsspecifikke eller tekniske emner. Når kontakten mellem ny sejler og mentor er oprettet, er det op til parterne selv at finde ud af, hvad der er behov for, og hvor længe der er brug for mentoraftalen.  

For at være en god mentor skal man ideelt have været medlem i klubben i nogle år, så man kender til de fleste tænkelige spørgsmål, ligesom man også skal være erfaren sejler for at kunne vejlede nye sejlere. Afhængig af den ny sejlers behov og fx bådtype, er det klart at en mentor skal have indsigt. Der er fx store forskelle på forskellige områder mellem motorbåde, sejlbåde eller motorsejlere.

Eksempler på sejladsrelaterede emner:

  • At guide videre til andre relevante personer i klub og på havn i forskellige forbindelser.
  • At dele erfaringer om sejladsfarvand og andre havne i nær beliggenhed.
  • At tage med på sejltur i den nye sejlers båd for at hjælpe med opsætning, trim og manøvrer.
  • At oplyse om muligheder for at tanke båd, bruge mastekran, maskeskur o.l.
  • At forklare om, hvordan man lavpraktisk håndterer at tage båd op af vandet – eller måske endda deltage den første gang.
  • At forklare om, hvordan man lavpraktisk laver forårsklargøring – og måske kigge forbi undervejs.
  • At henvise til forhandlere af forskellige reservedele – herunder hvis klubben har rabatordninger.
  • At forklare om muligheder for brug af klubbens værksted og værktøj (hvis klubben råder over sådant).
  • At oplyse om muligheder for lån af klubbåd, hvis den ny sejler ikke selv er blevet bådejer.

Selvom man har været medlem i flere år, er man selvfølgelig stadig velkommen til at kontakte en mentor, hvis noget skal finpudses </div>					
				        				</div>
        			</div>
							
		</section><!-- #content end -->

					<!-- Footer
    		============================================= -->
    		<footer id=