Temaaften, SAR Nordsøen

Kl 19.00 i Fakse Ladeplads sejlklub, klubhus. Gratis for medlemmer, gæster velkommen til en pris af 20,-

Alarmen er lydt. En sejlbåd er sprunget læk ca. 16-18 sømil Vest for Hvide Sande. Redningsbådene Emile Robin og FRB-15 bliver sendt af sted i høj søgang medbringende pumper. De har kurs mod de nødstedte sejlere, mens en helikopter ses som en prik på den gråmeleret himmel.

Havet er i voldsomt oprør, men vel fremme lykkes det en redder fra helikopteren og to redningsfolk at holde sejlbåden flydende, så den kan bugseres sikkert ind til havn.

Episoden er fra januar sidste år og er lagt op af Søren ”Lomme” alias Søren Christian Vibæk, der nu tilbyder sejklubber sin viden som redningsmand gennem 40 år på Vestkysten.

På YouTube kan man se flere videoer af redningsarbejdet, som vil blive omtalt, hvis du søger på Søren Lomme Larsen.

Den 66-årige redningsmand er netop gået på tidlig pension og flyttet til Vanløse ved København for at være tættere på børnebørnene. Han skal nu rundt i landet og holde foredrag, som han har stor erfaring med, og som han modtager stor ros for blandt andet fra flere af hans tidligere redningskolleger.

Date

nov 08 2023
Expired!

Time

19:00 - 21:00
Category